Udvidelser i Scratch 3.0

Musik

I Scratch 2.0 er musikbrikkerne indbygget i kategorien Lyd. I den nye version har de fået deres egen kategori under udvidelserne.

Pen

I Scratch 2.0 findes der en kategori til pen-brikkerne sammen med de andre kategorier. I den nye version, skal de først hentes ind som en udvidelse.

Video registrering

I Scratch 2.0 er video-brikkerne indbygget i kategorien Registrering. I den nye version har de fået deres egen kategori under udvidelserne.

Oversæt med Google

Helt nye brikker, hvor du kan skrive en sætning og ved hjælp af Google Translate få den oversat til mange forskellige sprog, kan f.eks. bruges sammen med tale- og tænkeboblerne.

Micro:bit

Helt ny kategori, hvor du kan programmere en micro:bit direkte i Scratch 3.0. Det eneste, det kræver, er, at du på forhånd installerer Scratch link, som skal være tændt for at micro:bitten kan snakke sammen med Scratch og du skal overføre en særlig hex-fil til den. Men hent udvidelsen og tryk på spørgsmålstegnet, hvis det er første gang. En funktion som jeg har testet. Mine micro:bits var dog ikke glade for bluetooth, men det virkede fint med en ledning.

LEGO MINDSTORMS EV3

Igen en helt ny kategori, hvor du kan programmere den nyeste version af LEGO Mindstorm direkte i Scratch. Jeg har desværre ikke denne version, så den har jeg ikke kunnet teste.

LEGO WeDo 2.0

Ny kategori, hvor du kan programmere LEGO WeDo 2.0 direkte i Scratch. Jeg har ikke nået at teste den endnu, men forventer at det fungerer fint.

Hvis du vil vide mere om, hvad den nye version indeholder, kan du læse den officielle beskrivelse her.

Med tiden vil der komme flere udvidelser til. 

Sidst opdateret 08.09.2018