Scratch 2.0

Scratch 2.0 er et gratis programmerings sprog og et online fællesskab, hvor børn kan programmere og dele interaktive medier som historier, spil og animationer med mennesker fra hele verden.

Når børn arbejder med Scratch, lærer de at tænke kreativt, arbejde sammen og arbejde systematisk. Det er for de børn, som har lært at læse lidt, typisk fra 8 år.

For de yngre børn findes appen ScratchJr, som er en forenklet udgave af Scratch.

Jeg anbefaler, at I opretter en konto med det samme, så I kan gemme jeres projekt. Hvis barnet er under 13 år, kræver kontoen en forælder-email. Den skal bruges til at gensende kodeordet, hvis barnet glemmer det og til at bekræftige, at barnet gerne må dele sit projekt og kommentere på andres. Kontoen kan bruges med det samme, også selv om emailen ikke er blevet bekræftiget.

Når man programmerer med Scratch, så rykker man rundt med puslespilsbrikker. Der findes forskellige typer brikker. Hver farve har en særlig egenskab, f.eks. handler de mørkeblå brikker om bevægelse og de lilla brikker om udseendet. Farvekoderne gør, at børn hurtigt lærer logikken bag programmeringssproget. De vigtigste elementer i Scratch er oversat til dansk, og resten arbejdes der på løbende. Hvis I har brug for hjælp til at komme i gang, så prøv at kigge på de hjælpe-guides, som I finder ved spørgsmålet øverst til højre i programmeringsområdet.

Scratch 2 findes i en online version: scratch.mit.edu og i en offline version: scratch.mit.edu/download