Lær at lave tegnefilm, quiz og spil med Scratch

Vi starter med at lave en tegnefilm, hvor børnene lærer de grundlæggende ting i Scratch. Vi går videre med quizzen, hvor de lærer, hvordan man kan bruge enkelte spil-elementer og slutter af med at lave et spil, hvor man ser, hvor mange gange man kan klikke på en ting indenfor en bestemt tid. Børnene bruger deres egne idéer i deres projekter.

 

Denne workshop er for børn i alderen 8-14 år. Den kan også holdes som familieworkshop efter ønske. Alle kan være med.

Vi bruger Scratch 3.0 som er et gratis visuelt programmeringssprog for børn. Det findes i en online version – og en offline version, hvis der er udfordringer med internettet. Se det her.

Scratch-legen
Scratch-legen er inkluderet i denne workshop. Scratch-legen er en ny måde at lære på, hvor vi direkte kobler det digitale til det fysiske ved hjælp af bevægelser, repetition og introduktion til nye brikker, som er essentielle for at kunne lave længere og måske mere komplicerede projekter i Scratch.

Varighed
Denne workshop kan tilpasses forskellige ønsker mht. deltagerantal, varighed og tema. Hvis du ønsker denne løsning, så vælg produktet “Design din egen workshop”.

Jeg vil anbefale 4 timer, da det giver en god introduktion til Scratch og børnene når at prøve lidt forskellige funktioner.

Praktisk info
Scratch 3.0 kan køre på computere (både PC og MAC) samt tablets. Det er dog lettere at arbejde på en computer med mus. Hvis vi skal bruge online versionen, er der ikke noget, som skal installeres på forhånd. Bed gerne deltagerne om selv at tage en bærbar computer med. Det øger chancerne for, at de går hjem og leger videre.

Deltagerne skal oprette en Scratch konto på forhånd. Hvis de er under 13 år, kræver det en forælders email-adresse.

Til workshoppen skal der være adgang til projektor, lærred og helst internet.

Pris
4 timers workshop : Lær at lave tegnefilm, quiz & spil med Scratch for 12 børn. Pris: 4000 kr. inkl. moms + transport.

Voksne som har været på mit kursus for undervisere eller har erfaring med Scratch i forvejen, kan træde til som hjælpere til workshops for børn, hvorved vi kan tage flere børn med for samme pris.


Bestil workshoppen eller hør mere