Kom godt i gang med Scratch på 2 timer (Coding Pirates m.fl.)

Denne workshop er tilpasset Coding Pirates klubaftner, som typisk varer 2 timer. Men andre er også velkomne til at booke denne workshop. Her lærer børn (og voksne) de grundlæggende ting i Scratch, først ved at lave en tegnefilm og bagefter et lille spil. Alle deltagerne får udleveret et undervisningshæfte.

Beskrivelse

Denne workshop minder om “Lær at lave tegnefilm og spil – på 3 timer”. Men er tilpasset Coding Pirates klubaftner og er derfor en anden udgave, hvor deltagerne lærer at lave tegnefilm med figurer og baggrunde fra det indbyggede bibliotek samt laver et simpelt spil med to variabler (point og nedtælling).
Tegneprogrammet vil ikke blive gennemgået.

Vi bruger Scratch 3.0 som er et gratis visuelt programmeringssprog for børn. Det findes i en online version – og en offline version, hvis der er udfordringer med internettet. 
Se det her.


Varighed
2 timer

 

Praktisk info
Scratch 3.0 kan køre på computere (både PC og MAC) samt tablets. Det er dog lettere at arbejde på en computer med mus. Hvis vi skal bruge online versionen, er der ikke noget, som skal installeres på forhånd. Bed gerne deltagerne om selv at tage en bærbar computer med. Det øger chancerne for, at de går hjem og leger videre.

Deltagerne skal oprette en Scratch konto på forhånd. Hvis de er under 13 år, kræver det en forælders email-adresse.

Til workshoppen skal der være adgang til projektor, lærred og helst internet.

Priseksempel
2 timers workshop : Kom godt i gang med Scratch for 12 børn. Pris: 2500 kr. inkl. moms + transport.

Voksne som har været på mit kursus for undervisere eller har erfaring med Scratch i forvejen, kan træde til som hjælpere til workshops for børn, hvorved vi kan tage flere børn med for samme pris.


Skriv & spørg – hvis I har andre ønsker.