Læselyst & kodning: computerspil for 4.-7. klasse

Undervisningsforløb på 6 lektioner.

I dette forløb arbejder vi med elevernes kendskab til og interesse for computerspillet som genre. I forløbet får eleverne viden om analyse af computerspil og deres virkemidler og skal bruge deres egne erfaringer til at programmere deres eget spil – et multimodalt interaktivt produkt.

Beskrivelse

Test af undervisningsforløbet Læselyst & kodning: computerspil på Hanssted Skole, september 2018

Inden undervisningsdagen skal eleverne udfylde et kort online spørgeskema, hvor de skal beskrive og reflektere over deres yndlingsspil.

På undervisningsdagen vil der være en blanding af oplæg af underviseren, dialog mellem elever, lærer og underviser, introduktion til det gratis programmeringssprog Scratch og produktion af elevernes eget spil.

Formålet med dette undervisningsforløb er at lære eleverne:

  • at det er lettere at lære nyt, når man kan læse
  • at det er godt at kunne læse, når man skal designe og udvikle computerspil
  • at deres egne erfaringer er gode at bygge videre på
  • at programmere med Scratch (gratis programmeringssprog)
  • at producere deres eget spil – baseret på deres erfaringer fra deres yndlingsspil

Forløbet er velegnet til tværfaglige forløb, da flere elementer appellerer til forskellige fag: dansk, fremmedsprog, billedkunst, matematik, natur/teknologi, it og medier, teknologiforståelse.

Pris
Prisen afhænger af antal elever. Hver elev (og læreren) vil få udleveret undervisningsmateriale med inspiration til, hvordan de kan arbejde videre i Scratch efter forløbet. Skriv og få et tilbud.