Hvad er Scratch?

Scratch er et gratis programmeringssprog for børn og andre begyndere. Med Scratch kan du lave dine egne interaktive historier, spil, tegnefilm, kunst, animation og hvad du ellers kan finde på. Scratch er udviklet af the Lifelong Kindergarten Group ved MIT Media Lab.

Scratch findes i 2 versioner: ScratchJr for de 5-7 årige og Scratch 2.0 for alle andre.
Lige nu kan du også teste den nyeste version af Scratch – 3.0, som findes i en test version, som du kan lege med. Find den her. Planen er, at den overtager Scratch 2.0 i januar 2019.

Forskellen mellem Scratch 2.0 & Scratch 3.0 – se en oversigt her.

Scratch er samtidig et online fællesskab for Scratchere, som har delt over 37.000.000 projekter.

Om Scratch på dansk

Den officielle hjemmeside www.scratch.mit.edu er delvist oversat til dansk. Denne hjemmeside kan ses som et supplement til siden, hvor der er hurtig adgang til relevante ting om Scratch – på dansk.

Mit navn er Kirsten Dam Pedersen. Jeg er vild med Scratch og har leget med programmet siden 2012. Hvis du gerne vil have hjælp til at komme i gang med Scratch eller blive bedre, så læs mere om de forskellige workshops, som jeg gerne kommer ud i hele Danmark og holder (Scratch i skolen eller Workshops med mere). Siden 2012 har jeg undervist over 600 børn og voksne ved siden af mit arbejde som bibliotekar.

I min fritid er jeg administrator på oversættelsen af scratch.mit.edu til dansk. Vil du med på holdet af oversættere? Vi mangler frivillige.